• 74 55 11 66

Uge 16

What a week! Det regner jo nærmest med gaver for tiden. Vi er genforenet i den store flok, og sidder igen i vores spisestue og holder pauser. Vi har haft det dejligste besøg af Stine og Balder fra København, der lykkedes med at få sider frem hos vores elever, som vi ikke troede muligt. Vintersæsonen er slut, der saltes ikke længere på vejene. Temperaturerne er stigende. Viben er landet. Vi er sunde og raske. En af vores gamle elever fejrer den kommende uge sit 25års jubilæum hos en lokal virksomhed i Vamdrup. Vores hvide vægge får nyt liv, når den næste udstilling sættes op og gøres klar. Der er så meget at være taknemlig over. I samme ånd er vi også taknemlige over udsigten til at kunne modtage gæster i huset igen. Tanken om at kunne netværke med vores samarbejdspartnere med slukket skærm og med duften af friskbrygget kaffe, er helt fantastisk og på en eller anden måde også frigørende. Ude på værkstederne er bobbel kulleren ved at tage af. Den praktiske undervisning er der godt gang i, og med nye opgaver og nye projekter i gryden er der udsigt til, at øvebanen er kridtet op helt frem til sommerferien.

I uge 16 siger vi velkommen til Oliver, der starter i praktik på Metal. Vi siger også velkommen til VISO, som vi ser frem til at tilbringe nogle spændende timer sammen med. Derudover kommer UU Vejen også på besøg til en opfølgning. Velkommen til jer. Til fyraften er der igen fælles udendørs træning sammen med Charlotte. Så kom ud af busken – hvis du tør!

Tirsdag kommer Maria forbi for at udstille sine værker både på skolen og på Jels Voldsted. Vi glæder os helt vildt til igen at få liv, glæde og farver på de vinterblege vægge. Tirsdag aften er der fælles afgang kl. 18:30 til Viggos Søer ved Lintrup. Vi besøger en panserværnsstilling fra 2.verdenskrig og laver snobrød over bål.

Til Himmel og Hav onsdag står den på heavy metal!!! Marie Aagaard kommer på besøg, og vil fortælle om Danefæ, metaldetektorer og hiver med stor sandsynlighed røverhistorier om sin hobby ud af ærmet.

Til de af jer der har lyst, er der mulighed for et par hyggelige timer med 2 x Carsten på Metal efter aftensmaden.

Fredag mødes personalet til møde fra morgenstunden på Byens Bedste Fabrik inde i Rødding, og inden vi går på weekend, er der tilbud om Krop og Luft i form af en hyggelig gåtur eller en svedig omgang bold.

Således igennem ugen og med udsigt til yderligere genåbning af vores skole og samfund, er der tilbage at sige, at når du tænker på dit liv, så vær mild ved dig selv. Husk at ingen skylds følelse kan løse fortiden og ingen ængstelse kan ændre fremtiden.

Vi ønsker alle en sund og dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk