• 74 55 11 66

Uge 10

Så blev det langt om længe tid til at drage ud i verden, både på den lange og på den korte vej – hvad det end betyder? En måde at forklare den lange og den korte vej på er, at Troldkær fysisk i uge 10 splittes op i to grupper. Søndag morgen møjner vi af med Norge folket, når vi sender 36 elever og personaler på en lang vej til Norge. Vi glæder os til at se glimt fra Norge på Facebook. Norge folket lander igen fredag aften, hvor der vil ligge en morgenmadspose klar til eleverne.

Den anden flok, er hjemmefolket, der også har en spændende og aktiv uge at se frem til. Der er lagt op til en uge, der i overskrifter handler om fællesskab på Byens Bedste Fabrik – Kreative timer på skolen – Frokost på landsdelens smukkeste cafe Jels Voldsted – Biograftur – udflugt i tre af de fire verdenshjørner med zoo, go-cart eller strandtur – brunch, bowling, svømning og gåtur. Alt dette og mere til vil blive formidlet mandag morgen i spisesalen, når vi samles og hører mere om de korte ture!

Foråret er over os – alting springer ud og går i dans. Om blot en lille måneds tid hedder det sågar SOMMETID – med sommertiden kommer varmen, og med varmen og lyset er der grobund for at det grønne helvede for alvor kan springe i flor. Med et piblende liv kan følgende ord gøres almengældende for alt levende: ”Giv dig selv lov til at turde mere og være mere ærlig – frygten for at fejle er verdens største og dummeste stopklods, for et liv fyldt med mere selvværd og selvtillid.”

Vi ønsker alle en dejlig uge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk